Fritid og læring

Det meste af vores hverdag er bygget op om et ord: Aftaler
At kunne lave og overholde aftaler, åbner for næsten uanede muligheder på Skolen på Slotsvænget.

I fritiden vægter vi fællesskab, social udvikling og fysisk aktivitet højt.

Fællesskab og social udvikling

Som elev her, er det vigtigt, at man er og føler sig som en del af fællesskabet. Det støtter, skaber tryghed og giver en følelse af at høre til.

At bo på Skolen på Slotsvænget er trygt. Elevgruppen bliver aldrig større end, at hver enkelt altid vil føle sig set/hørt. Dette er, sammen med aktiviteter og samvær med andre unge og voksne, et godt fundament til udvikling af elevens sociale kompetencer.

Fysisk aktivitet

Alle elever skal i løbet af de første par uger finde en fritidsaktivitet, de har lyst til at gå til. Vi har et godt samarbejde med de lokale sportforeninger, den lokale rideskole og fitnesscenteret i byen, så mulighederne er mange.

For nogle elever kan det være en stor udfordring gå i lokale sportsforeninger, derfor er det også muligt at vælge en fritidsinteresse her på skolen. Vi tilbyder bl.a. musik, dans, friluftliv (klatring, kano mm.) og fodbold.

Disse fokusområder er med til at styrke den enkeltes selvværd og dermed give større livsglæde.